Lejebetingelser

Almindelige betingelser

Kunden som rekvirerer lejemateriellet betegnes i lejebetingelserne som lejer og Djurslands Maskinudlejning ApS betegnes som udlejer.

Nærværende lejebetingelser gælder for alle aftaler om udlejning og ydelser. Lejeaftalen er først gyldig når lejer har modtaget en skriftlig accept af lejeaftalen.

Lejeperioden begynder fra og med den dag det lejede forlader udlejers plads til og med den dag det lejede materiel afmeldes eller afleveres på udlejers plads. Den daglige leje beregnes for hele lejeperioden, uanset om det lejede benyttes eller ej.

Maskiner og materiel må ikke uden udlejers skriftlige accept udlejes til tredjemand.

Udlejer har til enhver tid ret til at besigtige det udlejede materiel.

Ved afhentning eller levering af det lejede, er udlejer berettiget til at afkræve lejer legitimation.

Det lejede materiel skal afleveres i rengjort og i øvrigt samme stand som ved modtagelsen.

Ved aflevering finder eftersyn sted, og eventuelle mangler som nødvendiggør reparation, rengøring eller manglende brændstof efterfaktureres til leje

Ansvar

Lejer erklærer ved udlevering at have undersøgt lejemateriellets stand, således at det ikke giver anledning til indsigelser.

Lejer erklærer ved lejeaftalens indgåelse de gældende lejebetingelser, og at lejeren bærer enhver risiko i forbindelse med materiellets benyttelse.

Lejeren har pligt til at tilbagelevere det lejede i samme stand, som lejeren har modtaget det, bortset fra normal slitage.

Udlejeren kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for skader lejeren eller tredje person måtte lide som følger af, at det lejede i lejeperioden bliver uarbejdsdygtig.

Eventuelle beskadigelser, der måtte opstå i lejeperioden bæres af lejeren, ligesom denne selv afholder alle driftsudgifter i lejeperioden.

Lejeren er indforstået med, at der ikke kan kræves erstatning for et eventuelt tab, herunder driftstab, direkte/indirekte tab.

Forsikring

Forsikringen hos udlejer dækker alene tyveri i henhold til forsikringsselskabets betingelser, vilkår for forsikringen udleveres efter begæring.

Forsikringen er inkluderet i lejeprisen og har en selvrisiko på 2.500.- som lejer hæfter for.

Skader som opstår ved fortsæt eller grov uagtsomhed, eller anden brug af det lejede, som ikke dækkes under udlejers forsikring, betales af lejer.

Tiptraileren er kasko forsikret med en selvrisiko på 0. kr.

Priser

Alle priser på lejemateriel er inkl. forsikring og moms. Prisen er angivet for en arbejdsdag svarende til 8 timer og er inkl. normal slidtage.

Dog er prisen eksklusiv brændstof, og eventuel levering.

Manglende brændstof samt rengøring af lejemateriel vil blive efterfaktureret.

Betalingsbetingelser

Betaling af det lejede materiel sker ved lejeaftalens indgåelse medmindre  der er indgået aftale om kredit med udlejer.

Misligholdelse

Skulle lejeren misligholde nærværende lejeaftale er udlejeren berettiget til at ophæve lejeaftalen og sætte sig i besiddelse af det lejede.

Udlejeren er endvidere berettiget til, at kræve erstatning for misligholdelse og i øvrigt forårsaget skade på det lejede.

Værneting

Lejeaftalen indgås efter dansk ret, og enhver tvist mellem udlejer og lejer afgøres ved udlejers værneting: Retten i Randers.

Djurslands Maskinudlejning

Djurslands Maskinudlejning står for udlejning af mindre maskiner og materiel – Vi er centralt placeret på Djursland, mellem Randers og Grenå.

Ved os kan du altid booke maskiner og materiel online 24/7 og se lejeprisen med det samme. Få maskinerne leveret eller afhent selv ved Djurslands Maskinudlejning.

20-30 km